Stress - Når kroppen siger stop
Stress er en sund reaktion på usunde omstændigheder
Hvis du lige nu sidder midt i stressen, kan det virke helt skævt at høre, at stress prøver at redde dig.
For det føles måske mest af alt, som om stressen er ved at ødelægge dig.
Men stress er ikke kommet ud af det blå.
Den er ikke et tegn på, at du er svag – men snarere et tegn på, at du har været alt for stærk i alt for lang tid.
Du har holdt ud, kæmpet, bidt tænderne sammen, ignoreret signalerne – og først nu, hvor kroppen for alvor siger fra, bliver det tydeligt:
Der er noget i din måde at leve på, arbejde på, tænke på, som ikke længere hænger sammen med, hvem du egentlig er, og hvad du har brug for.
Stressen viser os vejen tilbage til os selv
Når kroppen lægger os ned med stress, sker der to ting:
Vi må overgive os til behovet for hvile og restitution.
Og vi kommer tæt på nogle sider af os selv, som vi måske ikke har mærket i lang tid – eller som har fået lov at bestemme for meget.
Ofte er stress forbundet med gamle fortællinger om os selv:
At vi skal yde for at være noget værd.
At vi ikke må sige nej.
At vi skal være stærke, pligtopfyldende og dygtige – hele tiden.
Det er fortællinger, der gør det muligt at overhøre egne grænser, indtil kroppen siger stop.
Men kroppen lyver ikke. Den kalder os hjem.
Hvad kan du forvente af et stressforløb hos mig?
En mulig sygemelding
Hvis du allerede er sygemeldt, starter vi med en samtale om, hvor længe det giver mening for dig at være væk fra arbejdet. Jeg anbefaler som regel minimum 3–6 uger – både for at kroppen kan falde til ro, og for at vi kan nå at arbejde med årsagerne til stressen, så du ikke skal igennem det igen.
Vi arbejder ikke kun med symptomerne – men med årsagerne
Et stressforløb hos mig handler ikke kun om at få dig tilbage på benene.
Det handler om at forstå, hvad der fik dig til at falde – og om at finde nye måder at stå på.
Vi arbejder med de mønstre, overbevisninger og selvbilleder, som har været med til at presse dig.
Målet er ikke bare at komme tilbage til “normalen”, men at skabe en ny og mere bæredygtig måde at være dig på.
Lyst som medicin
Et af de første redskaber, vi bruger, er et lystbetonet dagsskema.
Mange, der rammes af stress, har brugt meget lang tid i selskab med “burde” og “skulle”. Derfor tager vi nu det stik modsatte med som kur: lyst.
Sammen laver vi en plan for dine dage, hvor du kun skal gøre det, du faktisk har lyst til – eller i det mindste det, der føles rart og nænsomt.
Hvis du slet ikke kan mærke lyst lige nu, er det også okay. Så starter vi med ro og hvile – og lader lysten komme tilbage i sit eget tempo.
Støtte fra dine nærmeste
Hvis det giver mening, inviterer vi én eller flere pårørende med ind i processen.
Det kan være en stor lettelse for både dig og dem, at de får indsigt i, hvad stress er – og hvordan de bedst kan støtte dig kærligt og respektfuldt på din vej tilbage.
Når energien vender tilbage – gør gamle mønstre lige så
På et tidspunkt vil du begynde at mærke, at energien vender tilbage. Det kan føles fantastisk – men også forvirrende.
For med energien kommer tanken:
Må jeg godt have det godt, når jeg stadig er sygemeldt? Skal jeg ikke tilbage på arbejde nu?
Men det er netop her, mange kommer til at træde forkert.
Hvis du vender tilbage for tidligt – uden at have forankret de nye erkendelser og handlemønstre – er risikoen stor for at falde i igen og anden sygemelding er sjældent nemmere end den første.
Hvad skal energien bruges på?
Den skal bruges på det, der gør dig godt.
Padeltennis, havbad, fisketur, madlavning, musik, kærlige samtaler – eller bare langsomme gåture uden mål.
Alt det, der bringer dig glæde og genopbygger forbindelsen til dig selv.
Lyst avler lyst, og jo mere du tillader den, jo stærkere bliver din livskraft.
Men lige så snart noget føles for krævende, vender vi tilbage til det blide dagsskema.
Den stille genopstart
Når kroppen føles stærk, og lysten til arbejdet vender tilbage – sådan rigtigt – begynder vi at tale om at komme i gang igen.
Men det skal ske nænsomt.
For her skal du ikke bare tilbage til din gamle hverdag. Du skal lære at leve og arbejde anderledes.
Det kræver opmærksomhed, fordi gamle mønstre let tager over, når omgivelserne er, som de altid har været.
Et nyt niveau af dig selv
Måske opdager du, at du ikke længere kan (eller vil) arbejde på samme måde som før.
Det er ikke et nederlag – det er en indsigt.
Det niveau, der tidligere føltes nødvendigt, var måske netop det, der pressede dig over kanten.
Gennem en grundig og ærlig proces kan du komme tilbage – ikke som den, du var før,
men som en mere afbalanceret, levende og bæredygtig version af dig selv.
Ikke tilbage men videre
Et stressforløb hos mig kan ikke bringe dig tilbage til den, du var før. Det ville være spild af tid og kræfter. I stedet bringer vi dig et nyt sted hen – et mere harmonisk, balanceret og kærligt sted, hvorfra du kan tage sunde og holdbare beslutninger for, hvordan dit fremtidige liv og arbejdsliv skal se ud.
Du kommer med din ærlighed – og jeg møder dig med viden, erfaring og ro.
Sammen finder vi vej – ikke bare tilbage, men videre.
Vrede/Kraft i terapi
Uden vrede/kraft er lyst og sunde grænser i fare.
Uden adgang til vores vrede mister vi adgangen til vores kraft, og uden kraft bliver lysten bleg, og vores grænser porøse.
De fleste af os har det svært med vrede – både vores egen og andres. Vrede er en af de mest tabuiserede følelser i vores kultur, og det har en pris.
Mange af os har aldrig lært at være med vrede – ikke at mærke den, ikke at rumme den, hverken i os selv eller i andre.
Enten har vi fået skæld ud for at være vrede, eller vi er blevet lammet af andres udbrud. Så vi frygter den og lukker ned for os selv eller andre. Eller sender den ud i skæve, skadelige former – som stikpiller, tavshed eller kontrol.
Den såkaldte pæne vrede er ikke mindre giftig end den rå, men vrede er ikke i sig selv farlig.
Den er en strøm af energi – bevægelse – kraft.
Når jeg skriver vrede/kraft, er det, fordi de to er nært beslægtede. Jeg ser vrede som et reaktivt udtryk for vores livskraft. Vreden opstår som en bølge – før vi når at vælge, handler vi. Det er derfor, vi kalder det at “blive grebet af vreden”. Bliver vi i stand til at vælge, hvordan vi vil bruge den energi, bliver vi kraftfulde og kreative.
Det er den kraft, vi bruger til at sætte grænser, til at rejse os, til at sige ja og nej med klarhed.
Når vi lærer at være med vores vrede – i stedet for at blive grebet af den, uden at lukke den ned – så begynder der at ske noget smukt.
Det kan være skræmmende i starten. Vrede larmer. Den slår gnister – både indeni og udenpå.
Men når vi tør åbne for den i det terapeutiske rum, når vi mærker den uden at være bange, så forvandler den sig.
Der kommer lettelse. En følelse af styrke. Af at kunne stå i os selv.
Og pludselig er kraften tilgængelig – ikke som et udbrud,
men som en blid, klar strøm indefra.
En vitalitet, der ikke behøver udbrydes eller tøjles, men leves.
Når vi ikke længere frygter vreden, kan vi bruge dens kraft til noget langt større:
-
Skabe forandring.
-
Stå stærkt i relationer.
-
Være tydelige og kærlige på samme tid.
Vreden viser os, hvad der betyder noget.
Kraften gør os i stand til at handle på det.
Parforhold
Tag hinanden i hånden og gør noget vigtigt sammen
Det er ikke en nem beslutning at starte i parterapi, og det siger noget om vigtigheden af emnet. Det kan være enormt skræmmende at lukke et fremmed menneske ind bag kulisserne i det mest dyrebare, vi har. Tit kommer de nærmeste venner ikke engang så tæt på. Derfor venter mange par også meget længere end godt er med at starte i parterapi. Det synes jeg er synd, selvom jeg godt forstår det.
Frygten for at miste og behovet for at beskytte vil altid være til stede, når vi holder noget, vi elsker. Derfor er det også helt naturligt, at det kan føles ambivalent at tage beslutningen om at gå i parterapi – i hvert fald i starten.
Men der er meget at vinde! Sandsynligheden for, at I genfinder hinanden på gamle og savnede måder, samt finder helt nye og spændende sider af både jer selv og hinanden, er stor! Alene det, at I tager beslutningen og kommer af sted, gør en kæmpe forskel. Nu gør I noget sammen med kærlighed som intention.
Min egen erfaring med parterapi
At tage forholdet med i terapi er en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv og mit parforhold. Min oplevelse var, at det var ganske lidt hjælp, vi skulle bruge for at skabe store forbedringer i vores kommunikation, konflikter og manglende forståelse for hinanden. Da vi lærte det, blev det anledning til mere nærhed, intimitet og sex. Derfor er parterapien en af de ting, jeg er allermest begejstret for – og grunden til, at jeg uddannede mig som psykoterapeut i første omgang.
Jeg vælger aldrig side
I parterapi hos mig vil vi kigge på de udfordringer, I helst undgår at forholde jer til. Jeg vil hjælpe jer med at udtrykke jeres individuelle perspektiver og behov. Og jeg vil i særdeleshed hjælpe jer med rent faktisk at lytte til hinanden – fra et åbent og velvilligt sted. Jeg vælger aldrig side. Det er slet ikke min opgave at forklare jer, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg hjælper jer med at finde frem til jeres sandheder og tilbage til kontakt, nærhed og kærlighed.
Jeg har værktøjerne
Jeg har de værktøjer, der skal til for at bygge et stærkere og kærligere parforhold, og jeg kan lære jer at bruge dem, så I kan bygge præcis det forhold, I drømmer om. I parterapi hos mig kan I forvente at få konkrete øvelser, som I kan tage med hjem og bruge, når behovet eller lysten opstår. I vil også lære lidt om den teori, der beskriver dynamikkerne i de fleste parforhold, så I kan opdage jer selv og træffe andre og bedre beslutninger.
Fra konflikhåntering til wellness for parforholdet
Når I begynder at mestre de værktøjer til at håndtere de udfordringer, I har, kan parterapien tage en form, der handler mere om at udforske dybderne af jeres kærlighed – måske på hidtil ukendte niveauer.
For mange af os er det overraskende svært at åbne os op og tage kærligheden helt ind. Der er så meget energi, overskud, lykke og storhed i at blive bedre til at give og modtage livets vigtigste ressource. Terapien kan være et rum, hvor jeg guider jer i at fordybe jeres kærlighed og intimitet med helt jordnære og konkrete øvelser.
Jeg ønsker jer et langt og lykkeligt liv sammen, og jeg vil glæde mig til at byde jer velkommen i terapi.
Psykedelisk integrationsterapi
For dig der har haft en oplevelse med psykedelika
Har du haft en psykedelisk oplevelse, og ønsker du at høste udbyttet, så er integrationsterapi et rigtig godt bud!
Har du haft en dårlig oplevelse – et “bad trip” – så er integrationsterapi en VIRKELIG god idé. Mere om det længere nede.
Disse substanser er lige så kraftfulde, som de er fantastiske, og det kræver god forberedelse og trygge rammer at bevæge sig ind i de ændrede bevidsthedstilstande, fordi vores psyke bliver så formbar og påvirkelig. Det er netop det, der kan føre til fantastisk transformerende eller meget sværer oplevelser. I begge tilfælde er det en rigtig god idé at få integreret oplevelsen.
Så hvad betyder integrationsterapi egentlig?
Der findes mange forskellige beskrivelser, og feltet er stadig ret nyt. Alle peger dog i retning af at forstå og sortere det oplevede, så det bliver brugbart i hverdagen.
Min egen tilgang til integrationsarbejdet handler om at skabe forbindelse mellem den udvidede bevidsthedstilstand og din ”almindelige” bevidsthed. Jeg anser den udvidede bevidsthed for at være et iboende potentiale, som er tilgængeligt også uden psykedelika, og dermed handler integrationen om at arbejde med selve udvidelsen – at bringe noget af den udvidelse ind i hverdagsbevidstheden.
Min erfaring er også, at det er utrolig vigtigt at kunne dele de store, uforklarlige, paradoksale sandheder med nogen, der genkender dem. Ellers kan man blive meget alene med disse vigtige og i grunden meget omsiggribende indsigter og gå glip af den gavn, de kan bidrage med til livet. De kan blive til en foruroligende forvirring i stedet for et solidt anker i livet. I integrationen arbejder vi med at konsolidere de vigtigste dele af din oplevelse.
Bad trips
Hvis du har haft en rigtig dårlig oplevelse med psykedelika, kan det være virkelig vigtigt at få den bearbejdet på en god måde. Faktisk har den ubehagelige oplevelse mulighed for at blive til værdifulde indsigter. Det kan være svært at se, og netop derfor er integrationsprocessen vigtig. I et kærligt rum kan vi sammen gå nænsomt på opdagelse i det ubehag, der gjorde oplevelsen dårlig – måske endda mareridtsagtig. I det ubehag kan vi finde vigtige indsigter, og gennem den nye forståelse vil oplevelsen med stor sandsynlighed få en ny og mindre ubehagelig plads i dit liv.
Før du tager psykedelika
Jeg hverken fraråder eller anbefaler at prøve kræfter med psykedelika, men hvis du allerede har besluttet dig, så kan jeg give dig nogle gode råd, så du sandsynliggør et givtigt udfald af din rejse.
1. Træn overgivelse inden
De fleste bad trips opstår, når vi bliver bange for effekten af det stof, vi har indtaget. Derfor er det virkelig gavnligt at have god erfaring med at kunne give slip og stole på en proces, du ikke selv har kontrol over. Jeg kan anbefale breathwork som en rigtig god måde at øve dig på. Det kan jeg også hjælpe dig med.
2. Set og Setting
Ordet set beskriver din indre tilstand. Sørg for, at du er i ro, accept og har et åbent sind, føler dig tryg og nysgerrig. Tag derfor heller aldrig psykedelika under pres eller for ikke at være udenfor. I den situation vil det sandsynligvis være presset og følelsen af at være udenfor, der vil blive definerende for din oplevelse.
Setting handler om dine ydre omgivelser. Sørg for rolige, behagelige og veltempererede omgivelser. Hav adgang til vand, toilet, tæpper – alt, hvad du kunne få brug for. Og vær sikker på, at du ikke bliver forstyrret undervejs. En god playliste med instrumental musik, du kan lide, er en virkelig god måde at give rejsen en blød og solid ramme.
3. Intention
Spørg dig selv, hvorfor du vælger at tage psykedelika. En intention er ikke en fast rejseplan, men et udgangspunkt for oplevelsens retning. Det er ikke muligt at styre oplevelsen med viljenskraft, men en klar intention er et rigtig godt udgangspunkt for at give oplevelsen retning og mening.
4. Hvad og hvor meget!
Vær fuldstændig sikker på, hvad og hvor meget du tager. Der er kæmpe stor forskel på de forskellige substanser og deres dosering. Research grundigt!
5. Hav en plan for, hvis det bliver svært
Det er ikke ualmindeligt, at en psykedelisk rejse bliver udfordrende, og derfor er det virkelig godt at have tænkt over, hvad der hjælper dig, når du er allermest presset: musik, din dyne, en kold cola, en bestemt person. Det vigtige er, at det er forberedt på forhånd.
6. Hav en tripsitter
Hav en person, du er tryg ved, hos dig eller i nærheden, som har sat tid af til at være til rådighed for dig, hvis du skulle få brug for hjælp eller nærvær undervejs. Det er vigtigt, at din tripsitter kender nuancerne i at være til rådighed uden nødvendigvis at skulle fixe eller hjælpe – og at han eller hun kan forblive rolig i alle tænkelige situationer. Det vigtigste er dog din tillid til vedkommende.
7. Integration
Hvis du ikke har planer om at bruge en terapeut til integrationen, så sørg for at have nogle mennesker omkring dig, som kan forholde sig nysgerrigt og ikke-dømmende overfor din oplevelse og det, at du har brugt psykedelika. Fortæl om din oplevelse – gerne adskillige gange. Jo mere du forsøger at sætte ord på den, jo flere detaljer og jo mere forståelse vil du kunne få med.
Husk, at psykedelika ikke er en løsning, men en åbning. Det vigtige arbejde starter efterfølgende!
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i terapi – både før og efter.
Tre lag af identitet
Fra reaktion til vidne
Vi mennesker består af mange lag.
Nogle lag kender vi godt og kan beskrive med få sætninger.
Andre er mere flydende, dybere og sværere at sætte ord på.
Når jeg arbejder med identitet i terapien, taler jeg ofte om tre lag
– tre niveauer af selvforståelse,
der rummer hver deres mulighed for frihed og forbundethed.
Første lag – Det reaktive selv
De fleste af os har et indøvet svar klar, hvis nogen spørger: “Hvem er du?”
Vi siger måske:
“Jeg hedder Anders. Jeg er 35 år. Jeg arbejder som psykoterapeut. Jeg bor i et tinyhouse med min kæreste, spiller musik og kører mountainbike i fritiden.”
Der er intet galt i det. Det er sandt – og det hører til i det, jeg kalder første lag af identitet.
Her identificerer vi os med vores rolle, historie, relationer og vaner. Vi siger:
“Jeg er sådan en, der…”
Eller:
“Jeg er ikke sådan en, der…”
Problemet opstår, når vi tror, at det er hele sandheden. Når vi bliver så indlejrede i fortællingen om os selv, at vi reagerer automatisk på verden omkring os.
Så bliver vi vrede i trafikken, pleasende på arbejdet, usikre i relationer – og vi lægger ikke mærke til, at det er gamle mønstre, der kører showet.
Vi bliver – uden at ville det – som blade i vinden, i omstændighedernes vold.
Andet lag – Det kreative selv
Når vi begynder at vågne op fra det automatiske, træder vi ind i andet lag af identitet.
Her begynder vi at stille spørgsmål ved de historier, vi plejer at fortælle om os selv.
Vi opdager, at vi rummer modsætninger. At vi ikke kun er én bestemt slags. Vi bliver nysgerrige:
Er det virkelig sandt, at jeg altid skal være den ansvarlige?
Hvad sker der, hvis jeg prøver noget andet?
Vi begynder at opdage valget:
Når vreden blusser op i trafikken, kan vi trække vejret i stedet for at råbe.
Når vi mærker os selv trække os i en samtale, kan vi vælge at blive og sige noget ærligt.
Det handler ikke om at undertrykke følelser – men om at være bevidst om dem og have frihed til at vælge, hvordan vi vil reagere.
Derfor kalder jeg det det kreative selv – for her bliver vi medskabere af vores indre liv i stedet for blot at være fanget i det.
Vi er ikke længere vrede mennesker, men mennesker, der rummer vrede – og som også rummer noget andet.
Vi er ikke længere styret af vores mønstre, men i stand til at forvalte dem.
Tredje lag – Det essentielle selv
Hvad sker der, når vi ikke længere behøver at identificere os med nogen bestemt rolle, følelse eller fortælling?
Hvad sker der, hvis vi slipper behovet for at være nogen bestemt – og i stedet synker dybere ind i væren selv?
I tredje lag af identitet falder de fleste forestillinger om “mig” bort.
Vi træder ud af historierne og ind i det, jeg kalder det essentielle selv.
Et sted, der ikke er defineret af ord, alder, præstation eller rolle.
Et sted, hvor vi ikke længere spørger: Hvem er jeg? – men blot lytter til tilstedeværelsen selv.
Det essentielle selv er ikke en ny identitet, men en tilstand. En levende stilhed. Et åbent nærvær.
Det er oplevelsen af at være bevidst – uden nødvendigvis at tænke.
I det lag er vi ikke længere i reaktion, og vi behøver ikke engang vælge en bestemt respons.
Vi er blot til stede – som vidne, som rum, som væren selv.
Herfra kan alt opstå, og intet behøver fastholdes.
Vi er ikke længere på jagt efter os selv – vi er landet.
Et Anker i frihed
I psykoterapien bevæger vi os ofte mellem disse tre lag.
Vi arbejder med at forstå og frisætte det reaktive selv, styrke det kreative selv – og få små glimt af det essentielle selv som et anker i et liv fuld af forpligtelser og impulser.
Det er ikke en trappe, hvor man aldrig må gå tilbage.
Det er mere som et landskab, hvor man lærer at kende sig selv på flere niveauer – og bevæge sig mere frit i sit eget liv.
Sindets Mangfoldighed
Din personlighed rummer flere sider – og det er helt normalt
I mit arbejde som psykoterapeut ser jeg ikke personligheden som én fast størrelse, men som noget, vi kan dele op i forskellige “dele” eller sider af os selv. Det kan måske lyde lidt mærkeligt – eller som om vi er flere personer i én – men i virkeligheden er det noget, de fleste kender fra sig selv.
Tænk på din personlighed som et klædeskab fyldt med forskellige kostumer: ét sæt til arbejde, ét til fest, ét til afslapning derhjemme. Nogle gange har vi brug for at tage “det ansvarlige sæt” på, andre gange “det legende” eller “det omsorgsfulde”. Det giver god mening – og det fungerer fint, så længe vi selv vælger, hvad vi tager på.
Problemet opstår, når vi ikke længere føler, at vi har valget. Når vi pludselig står midt i en situation og reagerer på en måde, vi ikke helt forstår – som om en del af os har taget over uden at spørge om lov.
Eksempler på indre dele
Hver af vores “dele” har sit eget perspektiv og sin egen måde at tænke og føle på – nærmest som små personligheder indeni os. Mange af dem blev skabt i barndommen, hvor de hjalp os med at klare os i de omgivelser, vi voksede op i.
Nogle dele fungerer stadig rigtig godt og hjælper os i hverdagen. Men andre kan være blevet for stærke – eller for svage – i forhold til det liv, vi lever i dag.
Eksempelvis:
-
En indre perfektionist kan blive så dominerende, at intet nogensinde føles godt nok. Det kan skabe stress, selvkritik og udmattelse.
-
En svag selvomsorg kan gøre, at man hele tiden sætter andres behov før sine egne og glemmer at tage sig af sig selv.
Måske kan du genkende noget af det?
Bag enhver del gemmer sig en god intention
Selvom nogle af disse dele skaber problemer, er deres hensigt som regel god. De forsøger at beskytte os – ofte mod noget, der engang føltes farligt eller utrygt. Det kan være både fysisk og psykisk fare.
Udfordringen er, at mange af disse dele reagerer på gamle trusler, som måske ikke længere er til stede. Det er, som om en del af os stadig lever i fortiden og forsøger at løse gamle problemer – med nutidens midler.
Når barndommens behov styrer voksenlivet
De fleste af vores grundlæggende dele bliver skabt i barndommen – især inden vi fylder 12. Men det betyder ikke, at de automatisk modnes med os. Mange voksne har fx en indre del, der stadig længes efter anerkendelse fra mor eller far – og som derfor presser os til at yde mere og mere for at få ros fra fx chefen.
Så længe disse dele ikke bliver bevidste, kan de styre os fra baggrunden – uden at vi opdager det.
Frihed gennem bevidsthed
Når vi får øje på vores indre dele – forstår, hvor de kommer fra, hvad de har brug for, og hvorfor de gør, som de gør – så sker der noget vigtigt:
Vi får muligheden for at handle mere bevidst og kærligt. Vi kan tage voksne valg, der ikke bare gentager gamle mønstre, men som faktisk opfylder vores virkelige behov.
Det skaber frihed. Det giver os et mere roligt og selvkærligt forhold til os selv – og gør os i stand til at møde andre mennesker med større forståelse og rummelighed.
Kontakt
Lad os finde tid til at mødes.
