
Velkommen i min praksis
Mit navn er Anders
Jeg er certificeret par- og psykoterapeut og driver privat praksis i Ebeltoft.
Her byder jeg dig velkommen på mit smukke kontor tæt på stranden og havet. Jeg prioriterer ro og god tid, fordi det er sådan, vi skaber de bedste resultater.
De fleste af os har fart nok på i hverdagen og i hovedet, så i terapi hos mig bliver du guidet ned i tempo og ned i kroppen for at mærke det, der trænger til kærlig opmærksomhed.
Jeg har særligt erfaring med mænd i terapi, stress, fysiske skader, chok/traumer, identitet/personlighed, parforhold/relationer, seksualitet/livslyst, kraft/vrede, sund grænsesætning, selvtillid/selvværd, spiritualitet/tro, psykedelisk integration samt maskulin og feminin balance. Derudover arbejder jeg med åndedrættet og faciliterer breathwork for private og virksomheder.
I min fritid cykler jeg mountainbike, spiller og producerer musik til breathwork, samt engagerer mig i arbejds- og levefællesskabet Grobund.
Jeg glæder mig til at byde dig/jer velkommen i terapi.
Anbefalinger
Jeg tilbyder
----------------------


Personlig Terapi
Psykoterapi er som at tage et par briller med farvet glas af og måske for første gang i livet se verden og andre mennesker i klare farver.
Du kan drage gavn af psykoterapi på alle områder af livet – særligt når det kommer til:
Tilbagevendende udfordringer, stress, chok/traumer, fysiske skader, identitet/personlighed, seksualitet/livslyst, kraft/vrede, sund grænsesætning, parforhold/relationer, selvtillid/selvværd, spiseforstyrrelser/afhængighed, spiritualitet/tro, psykedelisk integration, maskulin og feminin balance, temaer fra opvækst og opdragelse, sorg/savn, meningsløshed/retning i livet, angst – og meget mere.
Gennem vores samtaler kan du forvente et trygt rum til at dele, spørgsmål som åbner nye perspektiver, samt konkrete og effektive metoder, der skaber håndgribelige forandringer, både gennem siddende og stående øvelser af kognitiv og kropslig karakter.
Jeg er glad for at arbejde med kropsbevidsthed, fordi livet leves i og gennem kroppen – og fordi vores erfaringer sætter sig i vævet.
En session vare 60-75
600 kr./session
Parterapi
Parterapi er en rigtig god idé – også når det går godt. Det er en måde, hvorpå I kan give jeres kærlighed og parforhold de bedste betingelser.
Hvis I ønsker mere forståelse, nærhed, intimitet, bedre samarbejde, bedre sex og en øget følelse af samhørighed.
Forståelse skaber kærlighed, og vores primære udfordringer i parforholdet handler om at kunne lytte, når vi selv bliver ramt.
I parterapi får I hjælp til at forholde jer til de konflikter, der uundgåeligt opstår i et langvarigt parforhold. I lærer at håndtere jeres konflikter, sådan at de bliver anledning til en dybere forståelse for jer selv og hinanden.
Parterapien er et samarbejde mellem jer og mig, hvor vi sammen udforsker de dynamikker, der spænder ben for jeres kærlighed, og I bliver klædt på til at tage nye og bedre valg – for jer selv og for hinanden.
Vi vil også bruge tid på alt det, der fungerer godt for jer. Parterapi er også tid sat af til at være sammen i den kærlighed, I har til hinanden – og få sagt nogle af de store og smukke ting i et øjeblik med tid og nærvær.
En session vare typisk 90 minutter
900 kr./session
Gratis Indhold
----------------------
Søvn Meditation
Denne søvnmeditation hjælper dig fra hovedet og tankerne og ned i kroppen. Fald i søvn med en dyb fornemmelse af afslapning og tyngde i kroppen – og få mere ud af den søvn, du får.
Jeg oplever selv, at jeg vågner næste morgen tidligere og mere udhvilet end forventet.
Sov godt.
Breathwork Sound Journey
Jeg har sammen med min gode ven og kollega, musikterapeut Anders Østergaard, lavet en guidet åndedrætsmeditation og lydrejse som et redskab til at finde ro, klarhed og ny energi. Efter 24 minutter med fokus på åndedrættet føler jeg mig altid fuldstændig genstartet og klar – uanset hvilken tilstand jeg var i inden. Det er et vaskeægte life hack!
God fornøjelse!
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om muligheden for et forløb.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Telefon
Addresse
29 80 85 63
Kaarsbergsvej 2, 8400 Ebeltoft


